Sund mad, regelmæssig motion, tilstrækkeligt med søvn. Det er grundbestanddelene i et godt børneliv. Med dette udgangspunkt arbejder landets fem Julemærkehjem hver dag på at få udsatte børn tilbage på sporet.
Julemærkehjemmene i Danmark har siden 1903 hjulpet udsatte børn med at få et stabilt og godt børneliv. For blot et par måneder siden åbnede det femte Julemærkehjem, Liljeborg, i Roskilde. Hermed er Julemærkefondens kapacitet med ét vokset med næsten en tredjedel, og små 1000 børn kan årligt få hjælp via et ti uger langt ophold på et Julemærkehjem.
Det betyder samtidig, at ventetiden på et ophold er afkortet dramatisk, oplyser en glad forstander på Julemærkehjemmet Liljeborg, Henrik Bøtkjær:
”Det er dejligt, at vi nu kan hjælpe endnu flere børn endnu hurtigere end før – for der er ingen tid at spilde. Barndommen er noget af det mest værdifulde i et menneskes liv, og alle fortjener virkelig en god barndom,” siger forstanderen.
Fortællingen om det gode børneliv
På Liljeborg og de fire andre Julemærkehjem bliver der blandt andet arbejdet med en narrativ, fortællende tilgang til børnenes udfordringer.
”Barnets liv får – eller mister – mening og retning gennem de historier, som barnet fortæller om sig selv, andre eller de sammenhænge, han/hun er en del af. Hvis barnet under opholdet på Julemærkehjemmet får skrevet nogle nye, positive, stærke kapitler til disse historier, kan bøtten vendes fuldstændig,” forklarer Henrik Bøtkjær.
De nye kapitler handler for de fleste om styrket selvtillid opnået gennem venskaber med ligesindede og personlige sejre på løberuten, i motionsrummet – eller bare det at turde henvende sig til andre børn.
”Det er børnene selv, der gør det hårde arbejde. Vi er på sidelinjen og guider, støtter og trøster, når der er brug for det. Det er fantastisk dels at opleve, hvad børnene opnår på få uger – dels at se, hvordan det enkelte barn nyder at være i den nye, gladere livsfortælling,” konstaterer forstander Henrik Bøtkjær.
Stærke venskaber og nye vaner
To af disse vidunderbørn er Nynne, 11 år, og Marie på 13 år. De er begge næsten færdige med deres ophold på Julemærkehjemmet Liljeborg, men husker tydeligt tiden før opholdet:
”Før sagde jeg altid til mig selv, at jeg ikke kunne noget. Jeg har aldrig troet på mig selv. Det var særligt, når vi havde idræt i skolen, for jeg var altid den langsomste,” begynder Nynne eftertænksomt – og Marie supplerer:
”Jeg følte mig meget alene. Det var svært at sige til mig selv, at jeg var god nok. Jeg var ked af det og græd på mit værelse. Til sidst tænkte jeg, at det var nemmere, hvis ikke jeg var her. Jeg havde ikke nogen venner, og der var ikke nogen, der gad at være sammen med mig,” husker hun.
Nu er tonen og indstillingen en helt anden:
”Her er det ikke nogen, der bliver mobbet eller talt grimt om. Vi er alle ens, og vi kan snakke om alting. De voksne har tid til os. De er her altid,” siger Marie.
Nynne har allerede en plan parat for tiden efter Julemærkehjemmet:
”Derhjemme har vi altid spist sundt, og vi fylder tallerkenerne halvt med grønt. Men det er motionen, jeg skal holde fast i, når jeg kommer hjem. Jeg har allerede løbet med min far, og vi har aftalt, at vi skal gå en tur hver dag på to kilometer,” forklarer hun med et stort smil.
Forældresamarbejdet er prikken over i’et
Netop inddragelsen af forældrene og det øvrige bagland er nærmest altafgørende for, om kursskiftet i barnets liv bliver fastholdt efter opholdets ophør:
”Vi arbejder med hele familien, mens barnet er hos os, for det er meningsløst at sende barnet tilbage til det samme udgangspunkt som før. Forældrene bliver inddelt i grupper, hvor de får mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre. Vi underviser dem også i, hvordan vi arbejder med trivsel, sund kost og motion. Det klæder dem på til at hjælpe deres børn med at fastholde de gode resultater, når børnene vender hjem,” slutter Henrik Bøtkjær fra Julemærkehjemmet Liljeborg.
FAKTA:
EFFEKTEN AF OPHOLD PÅ JULEMÆRKEHJEM |
Før opholdet | Et år efter opholdet | |
Livskvalitet |
Barnet oplever mobning i hverdagen |
70 % |
15 % |
Aktivitet |
Familien har ændret sine motionsvaner |
– |
80 % |
BMI |
Normalvægtige børn |
3 % |
29 % |
Kost i familien |
Familien er opmærksomme på portionsstørrelser |
57 % |
93 % |
(Kilde: Julemærkefondens resultatopgørelse, 2018)